Skovtur med ølsmagning
Ølsmagningen starter med en kort rundvisning i bryggeriet, hvorefter turen går ud i skoven. Her vil rundviseren vise forskellige råvarer, samtidig med man smager og hører om hvordan råvarerne er brugt i de forskellige øl. Herudover smager vi på 3 forskellige øltyper.
Skovtur inkl. prøvesmagning vil vare ca. 55 minutter medmindre andet aftales. Arrangementet kan mod ekstra betaling forlænges efter aftale.
- Kan afholdes maj-september, mandag til og med lørdag fra kl. 12-18.
- Deltagerantal: Max. 40 personer, med mindre andet aftales.
- Prisen er 120 kr. pr. person, dog minimum 1680 kr. per arrangement. Lørdag minimum 3000 kr. per rundvisning
- Børn 2-12 år halv pris & læskedrik i stedet for øl.
- Rundvisningen skal bookes mindst 2 dage før afholdelse.
- Hvis vejret den pågældende dag ikke tillader en skovtur, erstattes bestillingen med en generel rundvisning i bryggeriet efter forudgående aftale
Bestilling af skovtur med ølsmagning kan ske på mail rundvisning@skovlystproduction.dk eller telefon 32 11 00 39
Tilvalgsmuligheder
Arrangementet kan efter aftale forlænges til 90 min., hvis det ønskes. Samtidig vil man få en ekstra prøvesmagning
- Prisen er kr. 150.- pr pers, dog minimum 2100 kr. pr. arrangement, inkl. 90 min. skovtur med prøvesmagning af 4 øl. Lørdag minimum 3750 kr. per rundvisning
Gaveæske
Forkæl dine gæster med vores populære gaveæske, som de kan tage med hjem og nyde som minde om besøget på Bryggeri Skovlyst.
Der kan forudbestilles gaveæsker, som udleveres efter rundvisningen.
Gaveæsken indeholder 3 x 0,5 L flaskeøl med BirkeBryg, India Pale Ale samt Havrestout.
- Prisen er kr. 75.- pr. stk. (Minimum bestilling 10 stk.)














